Det er nu, du skal søge kulturpuljemidler

Har du idé- og handlekraft til at skabe begivenheder, initiativer eller kulturprojekter der vil komme mennesker til gode i Odder Kommune?

Det er nu, du skal søge om Odder Kommunes kulturpuljemidler hos Odder Kulturforening. Der er ansøgningsfrist den 1. marts 2020.

Udfyld ansøgningsformularen på odderkulturforening.dk

Du kan søge om tilskud til begivenheder, initiativer eller kulturprojekter der:

  • Sætter spor. Det være sig i den enkelte deltager, i kommunens liv, i den måde vi er sammen på.
  • Kommer fra borgere i kommunen – som primært gennemføres af borgere i kommunen og som det væsentligste vil komme kommunens borgere til gode.
  • Er eksperimenterende, og som har potentiale til at anvise nye veje og måder at opbygge fællesskaber på.
  • Der kan berige, udfordre eller skubbe publikum.
  • I bred forstand kan udfolde sig i kommunens forskellige “rum” eksempelvis opland, skov, strand.

Vi anbefaler at du sætter dig grundigt ind i Odder Kulturforening ansøgningskriterier og strategispor, som vi forventer at du forholder dig til i din ansøgning.

Ansøgningskriterier
Strategispor

Ansøgninger vurderes af foreningens medlemmer, der stemmer om hvilke begivenheder, initiativer og projekter, der skal modtage tilskud.

Afstemningen sker på foreningens næste medlemsmøde tirsdag den 24. marts 2020 kl. 19. Alle foreningens medlemmer inviteres til medlemsmødet, og som ansøger inviteres du til at præsentere dit projekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *