Tilskud til kulturen i Odder Kommune

Den 1. september var der ansøgningsfrist til endnu en uddelingsrunde i Odder Kulturforening. Bestyrelsen har nu læst alle ansøgninger igennem, med kritiske øjne, i forhold til de kriterier, der er opstillet.

Digital afstemning
Medlemmer af Odder Kulturforening vil modtage en mail med henvisning til, hvordan man stemmer denne gang. Bestyrelsen har valgt at afstemningen denne gang er digital. “Vi havde en fantastisk aften på Odder Museum til den årlige generalforsamling, men vi kan desværre ikke afholde et sådant møde igen ud fra COVID-19 retningslinjerne. Vi glæder os til at kunne mødes igen, men vi synes at det er vigtig, at kulturmidlerne kommer ud og arbejde – og derfor iværksætter vi denne digitale afstemning.” Udtaler Tine Mynster på vegne af bestyrelsen.

Medlemmerne vil modtage mail med afstemningsmateriale og link til afstemningen den 24. september. Det er muligt at stemme frem til den 1. oktober kl. 12:00.

Strategispor
Odder Kulturforening har udarbejdet en række strategispor som ansøgerne skal forholde sig til – ikke for at begrænse kulturtilbudene, men for at kulturmidlerne kommer ud til flest mulige borgere i Odder Kommune. Det er foreningens ophav at bakke op om de lokale kræfter, der ønsker at skabe kulturtilbud – og derfor skal man være bosat i Odder Kommune, hvis man skal have midler fra denne pulje. Det betyder konkret, i denne runde, at fem ud af seks ansøgninger kommer til afstemning.

På bestyrelsens vegne
Tine Mynster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *